Blomsterkasse

Byg din egen BLomsterkasse

Kan du ikke finde en blomsterkasse som passer til dine mål? så følg med her.

Vi har lavet en guide, som viser dig hvordan du kan bygge din egen blomsterkasse.

Trin for trin forklarer vi hvordan du skal gøre.

Vi har lavet links til værktøj og materialer i bunden.

Rigtigt god fornøjelse :)

 

Mål:

Først skal du finde ud af hvor stor din blomsterkasse skal være.

Det er vigtigt der er ordentligt plads til rødderne, så man skal ikke lave den for lille.

Højden:

Da brædder kommer i forskellige dimensioner, er det smart af vælge en størrelse, som passer til den størrelse du leder efter.

Eksempel.

250 mm = (2 x 125 mm brædder ) + top ( 38 mm )

300 mm - (2 x 150 mm brædder ) + top ( 38 mm )

 

Længde og Bredde:

Når det kommer til længden og bredden skal du huske at trække 2 x dimension af den ene side fra.

Se billedet.

Her ses det er den korte side er 400 mm MEN da langsiden går forbi skal man trække 2 x brædder fra, så den kun skal skæres på 350 mm

Eksempel 1:

400 mm - ( 2 x 25 mm ) = 350 mm

Eksempel 2:

600 mm - ( 2 x 25 mm ) = 550 mm

 

Kontroller mål:

Når du har skåret op til rammen er det en god ide at måle om alt er som det skal være inden vi går videre til at samle rammen.

 

Opmåling:

Nu skal vi måle op til hvor rammerne skal skrues sammen.

Vi tegner en lodret streg, så vi rammer midten af det bagvedliggende bræt.

Da brædderne er 25 mm sætter vi stregen ved 12-13 mm

Det gør ikke noget det er lidt skævt inden for et par mm.

Det samme gælder fra bunden og toppen.

Her går vi lidt længere ind for at minimere chancen for at træet flækker.

Så vi går ca. 17-18 mm ind.

 

Bore for:

Nu er det tid til at bore for, med er et træbor.

Ved at bore for minimere man chancen for at træet flækker når man sætter skruerne i.

Da vi bruger 4,5 x 60 mm skruer bruger vi et 3,5 mm eller et 4 mm bor.

Det er vigtigt at man ikke laver hullet lige så stort som skruer, da den så ikke har noget at holde fast i.

Du skal heller ikke bore fuld dybde af samme årsag.

Hvis det er svært at stoppe i tide, kan man f.eks. sætte et lille stykke tape på træboret 40 mm fra spidsen. På den måde ved du hvornår du skal stoppe med at bore.

 

Skrue rammen sammen:

Nu er det tid til at skrue rammen sammen.

Det kan være svært at samle dem perfekt uden hjælp, da rammerne godt kan flytte sig lidt imens du skruer.

Derfor kan det være en fordel at holde dem fast med en skruetvinge eller en makker som lige har 2 minutter.

Sørg for at der ikke er luft i samlingen men den er tæt. Dette giver den største styrke.

 

Hjørneforstærkning:

Nu er det tid til at forstærke rammen i hjørnerne.

Her bruger vi de samme lægter på 38 x 73 mm, som vi bruger på toppen.

De skal skæres til i den samme længde som højden på rammerne.

Denne blomsterkasse er 300 mm i højden, så vi skærer 4 stykker på 300 mm. En til hvert hjørne.

Ekstra forstærkning:

Laver du meget lang blomsterkasse kan det være en god ide at sætte ekstra forstærkning langs siderne. Disse skal naturligvis også fastgøres ligesom hjørnerne.

 

Opmåling - Den korte side:

Igen måler vi op, denne gang er det i den korte ende.

Denne gang er det for at fastgøre hjørneforstærkningen.

Her går vi 61-62 mm ind fra kanten og 75 mm op fra bunden.

Igen er det okay hvis det er lidt ved siden af.

Ideen er bare at man skal ramme midten af lægten i hjørnet.

 

Opmåling - den lange side:

Denne gang er det fra den lange siden.

Igen er det for at give den mere stærke ved at fastgøre den til hjørneforstærkningen, bare fra en anden side.

Vi måler 37-38 mm op fra bunden og 44 - 45 mm ind fra enden.

Grunden til at vi ikke sætter skruerne ved siden af de eksisterende, er for at undgå træet flækker.

Hvis du sætter dem ved siden af, rammer du samme åre, stregerne i træet, hvilket øger chancen for at træet flækker. Derfor vil man altid forskyde skruerne hvis det er muligt.

 

Bore for og Skrue sammen:

Igen er det tid til at bore og skrue.

Igen er det rart hvis man kan fastgøre hjørneforstærkningerne imens man borer for og skruer dem sammen. Dette er med til at skure den styrke, som vi gerne vil give blomsterkassen.

Da træet godt kan være lidt ujævn er det en god ide at prøve at sætte den så lige som muligt i hjørnerne. Ellers vil man kunne se det på næste lag.

 

2 Lag:

Nu er det tid til at sætte næste lag på.

Her skal du bare gentage hele processen igen.

Husk at jo tættere samlinger jo bedre.

 

Beskyttelse af rammen:

Da vi arbejder med træ er det en god ide at beskytte rammen imod råd ved at montere en plastikmembran på indersiden.

Dette er med til at sikre at jorden ikke kommer i direkte kontakt med træet og derved forlænger blomsterkassens levetid væsentligt.

Det kan være en god ide at vælge en tyk plastik, som kan tåle at man roder rundt i kummen, uden at den går i stykke.

Den fastgøres med hæfteklammer.

Det er en god ide at folde den hen over kanten i toppen hvis det er muligt.

Overskydende kan nemt skæres væk med en skarp kniv.

 

Topramme:

Nu er det tid til at montere toprammen.

Den er med til at lave en flot afslutning og samtidigt beskytte træet nedenunder.

vi har lavet toprammen 5 mm længere i hver enden en rammens længde.

Det vil sige den er 1010 mm på den lange siden og 410 mm på den korte.

Hvis du bruger en håndsav kan du bruge håndtaget til at tegne en 90 eller 45 graders streg, ved at støde den op til kanten.

 

Opmåling - Topramme:

Når du har skåret alle dele til toprammen er det igen tid til at måle op til hvor vi skal bore og skrue.

Igen er det lettere hvis der er en som kan hjælpe med at holde, så pindende ikke falder ned imens du arbejder.

Når du skal måle op skal du huske at vi jo har lavet toprammen lidt større end den underligende ramme. dvs. at vi skal huske at ligge lidt til, så vi sikre os at ramme midten af træet nedenunder.

vi har 17-18 mm ind fra ydersiden og i dette tilfælde 100 mm ind til den første skrue og 270 mm på langsiden.

Dette burde være nok til at give den rigeligt styrke. men føler du den mangler lidt ekstra, er det bare at give den lige flere.

Husk at måle det op, da man hurtigt opdager hvis skruerne sidder lidt skæft

 

Afslutning:

Nu er vi næsten færdige.

Skærver:

Som man kan se på Skitsen så har vi tegnet sten skærver under blomsterkassen.

Igen arbejder vi med træ og det er derfor en god ide at lave et drænlag under kummen for at give træet luft og samtidigt også luft til rødderne i kummen.

Maling / Træbeskyttelse:

vil du gerne give din blomsterkasse længere levetid så kan det faktisk være en rigtigt god ide at behandle den med en træbeskyttelse.

Her kan man også vælge en med farver, så den passer sammen med resten af omgivelserne.

 

Vi gør brug af affiliate aftaler.