Bænksæt - Den hurtige og billige model

Byg dit eget billige Bænksæt

Mangler du et Bænksæt til din have, så har vi lavet en guide til hvordan du kan bygge et helt selv.

Dette bænksæt er i den billige ende men stadigvæk langt bedre end mange af de færdige du kan købe i diverse byggemarkeder.

Prisen ligger også kun på omkring de 1500 kr.

Bare følg guiden så er du godt på vej.

Vi har lavet links til værktøj og materialer i bunden.

Rigtigt god fornøjelse.

 

Introduktion

Grundlæggende opbygning:

Ideen er at du kun vil kunne nøjes med at bygge den af standart træ reglar. vi bruger dog spærtræ, som er bedre kvalitet og som man også kan købe i byggemarkederne.

Da vi bruger spærtræ, er det lidt dyrere men også langt stærkere.

Du kan selv vælge om det skal være rent træ eller trykimprægneret, da dimensionerne er de samme.

Vi vælger dog det ubehandlede træ i denne guide.

Der vil derfor være en del fokus på overfladen, så den vil være blød og pæn og klar til en overfladebehandling.

 

Mål - Højde og bredde:

Bordpladen:

Den samlede højde på bordet er ca. 750 mm - 75 cm

Bredden er ca. 950 mm - 95 cm

Sædet:

Højden på sædet er ca. 450 mm - 45 cm

Bredden på sædet er ca. 300 mm - 30 cm

Bredde:

Samlet bredde på hele bænken er 1930 mm fra yderside sæde til det modsatte sæde.

Afstanden imellem sædet og bordpladen er ca. 190 mm - 19 cm

 

Mål - Længde:

Den samlede længde af denne bænk er ca. 1800 mm - 180 cm

 

Samleprincip:

Alle samlinger vil forgå med skruer og trælim.

Det er med til at gøre hele arbejdet med dette bænksæt meget lettere og hurtigere.

ved at tilføre en god udendørs trælim, vil vi øge samlingerne styrke betragteligt og så længe du har en våd engangsklud lige ved hånden, er det nemt at fjerne det overskydende lim med det samme. På den måde slipper du for at fjerne det med sandpapir senere.

 

forstærkninger:

Skråstiverne

skråstiverne er med til at sikre at bordet ikke gynger i længde retningen

Ekstra vange

Vi har monteret en ekstra vange på undersiden af bordpladen, for at give en bedre kontakt imellem bordplade og ben.

 

Lad os komme i gang med

Bordpladen

Bordpladen - 1 - Start:

Bordpladen består af 6 stk. 45x145 mm spærtræ med 15 mm luft imellem.

OBS! skære 4 ekstra, som skal bruges til sæderne. sæt dem til siden til senere.

Skær alle stykker på 1800 mm i længden og slib dem med sandpapir på alle flader, så de er bløde og klatte at røre ved.

Der kan også godt være tekst på, som du samtidigt kan fjerne på den måde.

Selvfølgeligt kan du slibe dem i hånden meeeen det er sjovere med en excentersliber ;)

Ja festtool er bedst! Har haft en del af dem men må sige, at jeg er stærk tilfreds med min Dewalt excentersliber som jeg har nu.

Hvis du er typen som ikke gider det normale sandpapir som følger med, så har jeg en fundet den bedste hjemmeside til sandpapir. Han har til alle de mærker jeg kender til og noget af det er også MEGET bedre, end det producenterne selv laver til deres egne maskiner. Se hans hjemmeside her!

Ender - Knæk kanten:

knæk kanten i enderne. Det gør du ved at slibe 45 grader på kanterne i enden, så man ikke har en ru kant. Det tager ikke særligt lang tid men gør en kæmpe forskel for slutresultatet.

 

Bordplade - 2 - Vanger:

Vangerne går på tværs af bordplade på undersiden og er med til at give bordplade styrke og sikre en god sammenkobling imellem bordplade og stel.

Her bruger vi 5 stk. 45x95 mm Spærtræ, som skæres til i enderne for at gøre det lettere at se på og for at give lidt mere luft under bordet ved kanten.

Vangerne skæres op på 925 mm i længden.

Fra toppen i enderne går vi 20 mm ned og skærer nu 45 grader ind i vangen.

Hvis du bruger en håndsav kan du bruge den indbyggede 45 graders vinkel i håndtaget til at tegne efter.

Eller hvis dun som os andre tosser, bare må have lidt for meget værktøj, så skal du naturligvis have en kap/Geringssav. Det er et fantastisk stykke værktøj og giver et fantastisk finish til de ting du skærer.

Når du er færdig med at skære alle vanger, skal du igen i gang med at slibe alle flader og husk at Knække kanten!

 

Bordplade - 3 - Begyndt at samle bordplade:

Nu skal vi starte med at samle bordpladen. Her er det en god ide at finde et godt jævn underlag.

Alternativt kan du også bruge nogle arbejdsbukke. så slipper du for at kravle rundt på gulvet og sikre dig en god arbejdshøjde.

Det kan med fordel være godt at være 2 til denne opgave, hvis man ikke har gjort det mange gange før. Så kan man stå i hver sin ende og rette på det hele samtidigt.

Igen er du som mig og bare ikke har tid til, at der skal komme en og holde, så for guds skyld brug nogle skruetvinger. ja det tager 2 minutter ekstra, at gå lidt frem go tilbage meeen det er sikkert stadigvæk hurtigere end at gå ind og prøve at overtale konen! ;)

På Gulvet:

Start med at placere de 2 vanger, så de ca. står der hvor de skal være.

Giv dem en klat trælim, der hvor vanger og bordplade mødes. Overskydende lim kan nemt fjernes med en våd klud, så længde limen stadigvæk er vådt.

Læg nu de to yderste brædder på, en i hver side.

Start med at placere den ene vang, i en af enderne, så der er 160 mm fra kanden af borde til vange og 10 mm inde fra langsiden af bordet.

På Bukke med tvinger:

læg først brædderne op på bukkene og brug dine tvinger til at placere din vanger efterfølgende.

Giv dem lidt lim i samlingen.

Start med at placere den ene vang, i en af enderne, så der er 160 mm fra kanden af borde til vange og 10 mm inde fra langsiden af bordet.

Nu bruger du så skruetvingerne til at holde dem fast med indtil det er tid til at skrue.

 

Bordplade - 4 - Først yderrammen:

Gå 125 mm fra langsiden og ind og 182,5 mm fra enden af bordet.

Bor nu for i bordpladen og IKKE vangen, med et 4 mm bor og hvis muligt undersænk hullet. Denne vi har linket til her kan skrues på boret. Det er smart, for så kan du fastgøre den i den rigtige afstand, så du ikke borer for dybt.

Alternativt kan da sætte et lille stykke tape på dit bor, 45 mm fra spidsen, så du ved hvornår du skal stoppe med at bore.

Sæt nu den første skrue i, 5x80 mm udendørsskruer, som vist på tegningen. MEN skru IKKE skruen helt i bund, men bare lige så spidsen går lidt ud på undersiden og samtidigt kan holde fast i vangen. På den måde kan man nemt skrue den ud og ind igen, indtil den sidder rigtigt og alle mål passer perfekt!

Gør dette i alle 4 hjørner.

OBS! vær omhyggelig med målene!

 

Bordplade - 5 - Kontrol:

Når du har samlet alle 4 hjørner med 1 skrue hver, så er det tid til at lave kontrolmål.

Dette gør du med et målebånd, ved at måle diagonalt fra hjørne til hjørne.

Igen er det nemt hvis der er en som står i den anden ende og hjælpe med at holde målebåndet.

Målene skal være tæt på de samme! Så nu kan du forsigtigt skubbe og hive i bordet indtil målene er inden for 1 mm nøjagtighed.

Når målene passer, er det tid til at skrue skruerne helt ned, så den ikke flytter sig.

Nu kan du så sætte den anden skrue i, som vist på den forrige tegning. Dog er det en god ide at bore for med et 4 mm bor og denne gang også ned i vangen. så minimere du chancen for at vangen flækker i enden.

Jeg ville bore ned til omkring de 80 mm i træet her ude i enden. så ny tape på boret eller juster forsænkeren.

 

Bordplade - 6 - Resten af bordpladen:

Nu kan du lægge resten af bordpladen op på vangerne.

OBS! Tjek at der er lige meget luft imellem dem alle sammen. vi har tegnet det som 15 mm men træets dimensionerne vil altid variere lidt.

Husk at smøre trælim på alle de steder hvor vangerne og bordpladen mødes.

OG! Husk at plankerne skal flugte i enden med de to du allerede har fastgjort. Brug evt. en retteskinne eller et vaterpas eller bare en stykke lige træ, som du har til overs, til at lægge langs kanten, så du kan se om de flugter.

Streg op til skruer

Du kan igen bruge din skinne til at slå en tynd streg på tværs af bordet, imellem skruerne i de yderste brædder, som du kan skrue efter.

Mål nu placering af alle skruer op og bor for, undersænk og skrue dem sammen.

Skruerne har vi sat 20 mm inde fra kanten af brædderne, i hver side.

 

Bordplade - 7 - De tre andre vanger:

Vi borer nu for til de tre andre vanger.

Hullerne skal laves på samme måde de to tidligere vang vi lige har lavet.

Nu er det tid til at montere vangen i midten.

De to andre vanger venter vi med, indtil vi skal montere stellet.

 

Stellet

Stel - 1 - Bærearm:

Nu skal vi igang med at bygge stellet.

Her starter vi med Bærearmen. Den skal skæres på samme måde som vangen til undersiden af bordpladen.

Her bruger vi igen 45x145 mm spærtræ.

Husk at slib overflade og knæk kanter i enden.

 

Stel - 2 - Skære ben:

Nu er det tid til at lave benene.

De er nok det sværeste på hele projektet.

Til Benene bruger vi igen 45x145 mm spærtræ.

Start med at måle benene op med alle streger på træer INDEN du skærer!

På den måde kan du sikre dig at alle mål og vinkler passer inden du skærer.

Her er det vigtigt at du skærer så lige som muligt.

IGEN husk at knække kanten, dog kun i bunden. Benene bliver udsat for en del slid, så det kan hjælpe meget på holdbarheden at du giver den lidt mere her. Dette kunne f.eks. være 5 mm på alle de hjørner som vil være i kontakt med jorden.

 

Stel - 3 - Samle Stel:

Bærearme

Nu skal vi gå 500 mm ind fra begge enden af bærearmen og slå en streg der går 60 grader ud af, som vist på tegningen.

Ben

Slå nu en streg, som er 300 mm fra toppen af benet og ned imod bunden, på alle benene. Dog på den ene side på to af benene og den anden på de to andre. Dette skyldes de skal side modsat af hinanden i forhold til bærearmen.

Nu er det tid til trælim og lægge benene op på bærearmen. Hold dem fast med en skruetvinger og kontroller alle mål.

Der vil være nogle ujævnheder, men forsøg at få målene på begge stel til at være så tæt på hinanden som muligt.

 

Stel - 4 - Skrue stel sammen:

Når du synes målene ser fine ud er det tid til at strege op til skruerne.

slå nu stregerne som vist på tegningen og bord nu for, undersænk og skrue stellet sammen.

OBS! Det er vigtigt at dele er helt tætte inden du skruer dem sammen. Her kan det med fordel være rart at bruge skruetvingerne til at holde alle hjørner tæt sammen.

 

Bordplade og Stel

Bordplade og Stel - 1 - placer stel:

Nu er det tid til at samlet bordpladen og stellet.

Nu er det nok en god ide med det sæt ekstra hænder igen.

Jeg ville lægge bordpladen på hoved og sætte stellet ovenpå bagefter.

Nu skal du bare sikre dig at stellet går lige langt ind fra hver side.

Nu tager du de to vanger der er tilbage og laver en sandwish omkring stellet i hver ende. Se evt. næste tegning.

Igen husk trælim og hold så stellet og vangerne så tæt sammen med tvinger at der ikke er noget luft.

HUSK også er bruge tvinger, så vangerne også sidder tæt op imod bordpladen.

 

Bordplade og stel - 2 - Skrue stel og vanger sammen:

Ligesom tidligere skal der måles op, bores for, undersænkes og skrues skruer i.

Her bruger vi 5x120 mm udendørsskruer til at samle vangerne sammen med stellet.

Dvs. de går igennem den første vange ind igennem benene og videre ind i den næste vange.

 

Forstærkning

Forstærkning - 1 - Skråstiver

Nu skal vi sætte skråstiver på bordet for at stabilisere det.

Dette kan godt være lidt bøvlet men så er det hellere ikke svære.

Igen kan det være lettere når bordet alligevel er på hoved.

Vi bruger her 45x95 mm spærtræ som vi skærer på overmål på omkring de 800 mm.

Slå nu en streg vandret på bærearmen og hold skråstiveren på til og lad den anden ende hvile på midter vangen på bordet, som vist på tegningen.

 

Forstærkning - 2 - Skråstiver

Hold nu et vatterpas eller et stykke resttræ og slå en parallel streg med bærearmen på skråstiveren, som vist på tegning.

Skær den så lige som muligt med din sav.

 

Forstærkning - 3 - Skråstiver

Hold nu skråstiveren op til den samme streg igen.

Her er det vigtigt det er det samme nederste hjørne, som flugter med stregen på bærearmen.

 

Forstærkning - 4 - Skråstiver

Gøre nu det samme i den anden ende.

Husk at slå stregen på den rigtige side af vaterpasset!

 

Forstærkning - 5 - Skråstiver

Gentag det med skråstiveren på den anden side.

og husk at Slibe overfladerne.

Nu skal skråstiverne fastgøres til bænken.

Her kan det igen godt være rart med et sæt ekstra hænder.

Alternativt kan du sætte en klods nede i bunden, som ståstiveren kan hvile på.

Husk igen at bruge lidt trælim i enderne, der hvor skråstiveren møder stellet.

 

Forstærkning - 6 - skråstiver fastgørelse

Nu er det igeng tid til at mærke op til skruerne, som vi sætter 20 mm inde fra kanten. Se næste billede.

Igen borer vi for med et 4 mm bor og husk det bare skal gå lige ind!

Du behøver altså IKKE følge hældningen på skråstiveren.

Nu skal vi bare huske at undersænke hullerne og så er det tid til at skrue skråstiverne fast.

Vi bruger igen 5x80 mm udendørsskruer.

 

Forstærkning - 7 - Skråstiver

 

Sæder

Bænksæt - 20-05-2021 - forenklet_27.png

Sæder - 1 - opskæring og placering

Nu er det tid til at finde de 4 stykker 45x145 mm spærtræ, frem fra tidligere og bruge dem som sæder.

vi placere den yderste del, 250 mm fra enden af sæde og ind til bærearmen og

5 mm fra enden af bærearmen og ud til langsiden af sædet.

Se tegning.

Den anden del sætter vi 15 mm fra, præcis som bordpladen.

Husk at enderne flugter med bordpladen

Husk at lime dem trælim der hvor sædet og bærearmen møder hinanden.

 

Sæder - 2 - Fastgørelse

Nu skal vi igen. måle op, bore for med 4 mm bor, undersænke og skrue med 5x80 mm udendørsskruer.

 

Afslutning og behandling

Behandling - 1

Nu er bænken klar til brug. Jeg vil dog helt klar anbefale at du behandler den med noget for at forlænge dens leve tid.

Der er rigtigt mange forskelige muligheder og jeg ville nok gå efter noget træbeskyttelse med en pigment, for at give den lidt liv.

Men hvis du gerne vil have det der grå look, så kan du nøjes med gennemsigtig olie. så skal den grå farve nok komme helt af sig selv, inden for et par år.

For er sikre levetiden er det en god ide at give den en behandling en gang om året.

Det er også en god ide at man minimere kontakten med jordbakterier. Dette kan man gøre ved at stille benene på bænken på nogle Havefliser.

Det kan også godt være en god ide at gå skruerne efter og lige spændende dem lidt op, da træet altid vil arbejde.

 
 

Vi gør brug af affiliate aftaler.