Opsætning af hylde

opsætning af hylde - start side.jpg
opsætning af hylde - start side 1,1.jpg

Det kan godt virke lidt forvirrende når man skal til at sætte en hylde op, da der er så mange forskellige design.

Vi har dog en meget nem måde at gøre det på. 

Det kræver ikke så meget værktøj, men en lille forståelse for hvilken type væg du har.

Denne guide kan både bruges til en trævæg, gipsvæg eller beton- og murstens-væg.

Er din hylde og dine hyldeknægte (vinklerne der bærer hylden) separate, så skru dem fast med det samme. 

Her er en god tommelfingerregel: 1/5. Det betyder at hvis din hylde er 100 cm lang, så skal hyldeknægten placeres 20 cm inde. Hvis der ikke er plads, kan man godt rykke den lidt ind eller ud, men det er her vægten bliver fordelt bedst muligt.

 

sværhedsgrad - 2.jpg

Værktøj:

- Målebånd/Tommestok - Blyant - Vaterpas - Skrue/boremaskine - Hammer - 

Valgfrit - Syl - Søm - Malertape

Materialer: 

- Skruer - Rawplugs

 
 

Punkt 1

Mål 1: Start med at måle afstanden fra dine huller og til hyldens overflade og skriv dette mål ned.

Mål 2: Derefter skal du finde afstanden imellem hullerne på din hylde og skrive dem ned.

De kan godt sidde lidt forskellige steder, men det gør ikke noget.

 

 

 

Punkt 2

Find nu det sted du gerne vil have din hylde hængende. 

Når du har fundet højden på din hylde skal du bruge Mål 1.

Hvis hullerne er under hylden, skal du trække Mål 1 fra. Er hullerne over skal du ligge Mål 1 til.

Slå nu en vandret streg.

Valgfrit: sæt malertape op på væggen, som du nemt kan fjerne sammen med stregerne igen bagefter.

 

Punkt 3

Marker midten af din hylde på stregen og mål nu halvdelen af Mål 2 ud til hver side og sæt en lille lodret streg.

Slå nu en vandret streg med et vaterpas, imellem de to punkter, som krydser de to små lodrette strege. 

 

 

Punkt 4

Trævæg: Er det en trævæg, som du skal hænge en hylde op på, kan du hoppe punkt 4 og 5 over.

Gipsvæg: Skal de sætte noget op på en gipsvæg, kan du bruge en Driva Skrue. Dette et en gipsdyvel, som fungerer godt til 1 eller 2 lag gips. Du skruer bare din Driva skrue ind i væggen først og derefter kan du skrue en mindre skrue ind i Drivaen bagefter. 

Beton / Murstensvæg: Når det kommer til en væg af mursten eller Beton kræver det at du skal bore først. Her skal du have fat i en boremaskine eller Skrue/boremaskine og et murebor.

Bor kun det ene hul i den ene side. Her tænker vi et hul på Ø6 mm (6 mm i diameter). Hullet skal været dybt nok til at skruen ikke rammer på inde i bunden af hullet.

Vi ville bruge en 60 mm skrue til sådan en hylde som vist på tegningen, så lav hullet lidt dybere end det.

 

 

 

 

 

Driva skrue - metal

Driva skrue - metal

Driva skrue - nylon

Driva skrue - nylon

Bore hul i beton / murstensvæg

 

Punkt 5 - Kun hvis det er en mursten eller beton-væg

Tag nu din rawplugs, på Ø6 mm og slå den ind i hullet med f.eks. en hammer.

Her ville vi vælge 6 x 30 mm rawplugs.

 

Punkt 6

Løft nu din hylde op og sæt en skrue i det ene hul du har boret og skru skruen langt nok i til at hylden kan hænge men stadigvæk dreje.

 

Punkt 7

Læg nu et vaterpas på din hylde og løft hylden op til den er i vater. 

 

Punkt 8

Tag nu en spids genstand, f.eks. en syl, et søm eller en skrue og marker igennem det andet hul, hvor der skal bores et hul.

 

Punkt 9

Sænk så hylden ned, så du kan bore det andet hul. 

Husk at sætte en rawplug i det nye hul!

 

Punkt 10

Nu skal du blot spænde skruerne og så er hylden klar til brug.